Føler du dig træt og umotiveret, og ville bare sådan ønske du kunne ’tage dig sammen og komme i gang’?

Det kan være din hjernekemi, der driller dig. Forskning viser, at selv små mængder inflammation i kroppen kan lede til at hjernen ikke frigiver nok dopamin, og så falder din motivation for nærmest alting, og du vil vurdere at de ting du skal, vil koste dig mere energi end du har. Det er en smart beskyttelsesmekanisme i hjernen, der gør at din energi bruges på at bekæmpe fx en infektion – men beskyttelsesmekanismen kan også blive usmart sætte sig fast og blive ved at køre, selvom truslen mod dig er overstået. 

Heldigvis er der ting, man selv kan gøre for at øge dopaminniveauet i hjernen. Det hurtigste jeg kender og har prøvet er WimHof-åndedrætsmetoden. Det virker i løbet af et par dage og er superlet at lære. Jeg lærer dig det gerne – men du kan også finde et anbefalelsesværdigt gratis ugekursus på hans hjemmeside. 

MEN: Er du meget stresset og/eller angst, så er WimHof-metoden ofte lidt for hård kost. Her skal vi have ro på nervesystemet først, og det gør vi med nogle andre øvelser. Som jeg naturligvis også gerne vil lære dig 

https://www.news-medical.net/news/20190605/Chronic-inflammation-removes-motivation-by-reducing-dopamine-in-the-brain.aspx