Nu tilbyder jeg også Chok Release terapi

Det glæder mig meget, at jeg nu er uddannet Chok Release Master hos Nadia Ferhat. Chok Release er en metode til at forløse chok fra kroppen, så voldsomme oplevelser kan arkiveres uden følelser tilknyttet. På den måde bliver de blot ’noget der skete engang’, og ikke oplevelser du skal bruge lang tid på at acceptere eller bearbejde. 

Har du fået et chok? 

Et chok er en naturlig reaktion på en voldsom situation. Hvad der er en voldsom situation, varierer meget fra person til person, fordi et chok altid er en subjektiv oplevelse. Det du har oplevet, som har givet dig et chok, er ikke nødvendigvis chokfremkaldende hos andre. Det er helt okay, vi er jo ikke ens. 

Problemet er bare, at mindet om chokket holder dig fast i det (som var du i Virtual Reality imens), og det gør det, fordi chokket sætter sig i nervesystemet. Se på det som en løs fil i computeren, der ikke er arkiveret korrekt, og derfor popper op hist og pist og udløser de samme følelser hver gang. Sammen kan vi få arkiveret oplevelsen, så der ikke længere er knyttet følelser til den. Så du kan vende tilbage til dit overblik og din livsglæde. 

Som Chok Release master arbejder jeg ud fra den devise, at DU som klient er rigtig. Dine følelser og reaktioner er helt naturlige, og derfor arbejder jeg selvfølgelig ud fra et ufordømmende og kærligt menneskesyn. 

Jeg arbejder gerne med børn og unge, men kun hvis barnet/den unge selv vil. Hvis det er noget, man som forælder synes, barnet skal, kan jeg tage en samtale med barnet for at afklare, om det er noget jeg kan hjælpe med. Ved samtaler med børn, er forældrene naturligvis altid til stede. Ved teens synes jeg det er bedst, at den unge selv bestemmer om mor og/eller far skal være med eller ej. 

Hvis du er i tvivl om du har fået et chok, og det er noget du gerne vil arbejde med, så skriv eller ring til mig og få en indledende samtale. Så finder vi ud af, om du kunne tænke dig at gå videre. 

Du kan også starte med at se mere på min hjemmeside www.apana.dk under ’Chok Release Terapi’ eller på den danske hjemmeside for Chok Release, www.chokrelease.com . Den sidste side hjemmeside tilhører ’opfinderen’ af Chok Release, Nadia Ferhat – og det er også hos Nadia, at jeg er uddannet.