Slap af!

Slap af!

Hvis du vil bruge dit åndedræt til at slappe af og falde til ro, så får du her to gode fif, du lynhurtigt kan implementere. 

Fif nr. 1: Du ved allerede, at du skal lukke munden. Men husker du også at slappe af i musklerne? Det virker måske ikke indlysende, men prøv at starte med ansigtet. Slapper du af her, så er det svært at spænde i kroppen. (Prøvede du lige? Den er god nok :))

Så: Afslap dine ansigtsmuskler mens du laver dine åndedrætsøvelser, og LAD VÆRE med at spænde i ansigtet og overanstrenge dig med øvelserne, så du ligner mig på højre billede her. 

Ret dig i stedet op, luk øjnene og slap af i ansigtet.

Fif nr. 2: Gør din udånding længere end din indånding. Når du nu alligevel sidder med lukkede øjne, lukket mund og afslappede ansigtsmuskler, så gør din udånding laaaaaaaang. Så stimulerer du parasympaticus, den afslappende del af dit autonome nervesystem. Kan du også have et lille ’indre smil’, så sender du signaler til din krop om at alt er okay, vi kan godt slappe af. Som jeg gør på billedet til venstre. Tænk evt. ‘Ahhhhh’

God fornøjelse 🙂

#åndedrætstræning #breathe #relax #mentalhealth #slapaf